Livet i havet - udstilling på Tårnby Hovedbibliotek

Havmiljø

Tårnby Forsyning deltager her i september i bibliotekets spændende udstilling ’Livet i havet’. Her er det muligt at dykke ned i FNs Verdensmål #14

Plastik er et stort problem for livet i havet

Plastik er et stort problem for livet i havet. Her illustreret kreativt i udstillingen.

Fra verdensmål til hverdagsmål

Bente Nielsen, der er biblioteksleder for Tårnby Kommunebiblioteker, fortæller:

”På Tårnby Kommunebiblioteker arbejder vi for at gøre FN’s Verdensmål til Tårnbys hverdagsmål med aktiviteter og med vores verdensmålsudstilling i rotunden. Da vi jo er en kommune med meget kyst, har vi i september fokus på Verdensmål #14 Livet i havet, hvor vi vil undersøge, hvad et bæredygtigt havmiljø er, og hvorfor det er vigtigt for os at holde verdenshavene sunde. Et sted vi hver især kan gøre en forskel er ved ikke at bruge toilettet som skraldespand og i den sammenhæng spiller Tårnby Forsyning en vigtig rolle. Kom og se nærmere i vores udstilling i rotunden på Tårnby Hovedbibliotek”.

Billede fra biblioteket

Tårnby Forsyning deltager med information, billeder og kampagnemateriale

Fra Tårnby Forsyning deltager vi i udstillingen med information, billeder og kampagnemateriale fra kampagnen Er det din? Toilettet er ikke en skraldespand! Der kan også ses billeder fra renseanlægget i Kastrup Strandpark. Her i 2022 er det blevet et moderne renseanlæg, som renser og filtrerer spildevand fra alle kommunens borgere. Det står i skarp kontrast til 1954, hvor spildevandet stort set bare blev sendt direkte ud i havet.

Kampagnegrafik med mand

Vi arbejder døgnet rundt for at sikre miljøet, og at der altid er frit løb i kloakken. ’Er det din?’, er en kampagne om, hvad der ikke skal i toilettet. Det vil sige vådservietter, bleer, bind, vatpinde, hårboller, kondomer og kemikalier