FAQ: Vand

Her kan du finde svar på spørgsmål om vand

Er de skærpede kravværdier for PFAS i drikkevandet overholdt?

Drikkevandet i Tårnby overholder de nye og skærpede krav til en gruppe af såkaldte PFAS stoffer (herunder PFOS), der blev indført i sommeren 2021.

Tårnby Forsyning følger nøje med

Der blev i 2020 fundet PFAS-stoffer i tre boringer i Tårnby, som alle ligger i nærheden af lufthavnen. Derfor fortsætter Tårnby Forsyning analyserne af PFAS for at følge udviklingen.

I 2021 har vi fundet et af disse stoffer – PFHxS i en boring med et indhold på 0,0057 µg/l og regner med, at det stammer fra en brandbekæmpelsesplads i lufthavnen.  

Vandværket fortynder og overholder de nye kravværdier

Råvandet fra boringerne undergår både en behandling samt en stor fortynding på vandværket, inden det sendes ud til borgerne som drikkevand.

Tårnby Forsyning har analyseret drikkevandet, og der er ikke fundet indhold af nogle af de 12 PFAS stoffer. Drikkevandet overholder dermed de nye og skærpede krav, der blev indført i løbet af sommeren 2021, herunder for de 4 PFAS stoffer med skærpede krav.

Der kan på nedenstående side læses mere om vandkvalitet og -analyse samt seneste årsrapport.

Billede af vandhane og pige

Her kan du finde information om vandkvalitet og vandbehandling samt vores aktuelle kontrolmåling og seneste årsrapport

Hvornår skal jeg aflæse vandmåleren?

Med de nye elektroniske målere behøver du ikke længere selv aflæse vandmåleren og indsende målertallene til vandværket.

Vandmåler

Her kan du læse om vandmålere

Vanding - hvad må jeg?

Spar på vandet udenfor

Der er ikke vandingsforbud i Tårnby, men vi anbefaler, at man sparer på vandet og samtidig gør miljøet en tjeneste.

Må jeg vande med haveslange?

Du må gerne vande med haveslange - det vil sige potteplanter og særlige planter, du gerne vil holde i live under en tørkeperiode. Vi anbefaler dog, at du bruger en vandkande (gerne med regnvand) af hensyn til begrænsning af vandforbruget.

Må jeg vande min græsplæne?

Undgå at vande din græsplæne. Græsset skal nok overleve.

Mand og bruser

I Danmark bruger vi rent drikkevand i haner og toiletter. Rent drikkevand er en knap ressource, som vi skal passe på. Det er både dyrt at hente vandet op fra undergrunden og få renset spildevandet efterfølgende

Hvad koster vandet?

Her kan du finde priser på vand 2024

Her kan du finde priser for spildevand 2024

Hvad er vandets hårdhedsgrad?

Hårdheden ligger på ca. 19 dH0. Du skal derfor huske at ændre indstillingen på opvaskemaskinen, så den bliver indstillet til en hårdhed på 'hårdt'.

Billede af blødgøringsanlæg på vandværket

Tårnby Forsyning blødgører drikkevandet i takt med HOFOR. Yderligere sænkning af hårdhedsgraden forventes ifølge HOFOR tidligst at ske fra 2027

Hvordan tjekker jeg, om der er en skjult rørskade?

Hvis du vil undersøge, om du har en skjult rørskade, skal du lukke for alle vandforbrugende installationer på din ejendom (vandhaner, vaskemaskiner mv.) og herefter se efter på vandmåleren, om du har et vandforbrug.

Du kan kun bruge denne metode til at tjekke de vandinstallationer, der er efter vandmåleren. Har du mistanke om en skjult rørskade før vandmåleren, bør du kontakte en VVS-installatør.

Du kan søge om fritagelse for vandafledningsafgiften hos Tårnby Forsyning, hvis du har haft en skjult rørskade. Kontakt Tårnby Forsyning på tlf.: 32 46 20 30 eller e-mail: info@taarnbyforsyning.dk

Brud på vandledning?

Brud på egen grund?

Ved ledningsbrud på egen grund og i huset skal du kontakte en autoriseret VVS vandmester.

Brud på en vandledning i kommunen, eller mangler du vand?

Har du opdaget et brud på en vandledning i kommunen, eller mangler du vand uden at være blevet varslet om lukning af vandet forinden, bedes du kontakte: Tårnby Forsynings Vandværk på tlf.: 32 46 20 30. Du kan ringe på dette nummer hele døgnet.

Vandkvalitet og -analyse?

Drikkevandet analyseres for en lang række stoffer, som omfatter både de naturligt forekommende stoffer samt bakterier og miljøfremmede stoffer. Derudover følger Tårnby Forsyning udviklingen og foretager løbende en række supplerende undersøgelser for nye stoffer samt analyser for coli og coliforme bakterier for at sikre, at drikkevandet har den ønskede kvalitet.

Billede af vandhane og pige

Her kan du finde information om vandkvalitet og vandbehandling samt vores aktuelle kontrolmåling og seneste årsrapport