Vandspareråd til din hverdag

I Danmark bruger vi rent drikkevand i haner og toiletter. Rent drikkevand er en knap ressource, som vi skal passe på. Det er både dyrt at hente vandet op fra undergrunden og få renset spildevandet efterfølgende

Mand og bruser

På badeværelset - Hvis sangen bliver lang, så sluk vandet!

  • Hvis cisternen er utæt, kan der løbe tusindvis liter ud i døgnet. Test toilettet ved at skylle ud og vent 10 min. Hold et stykke pap mod kummens bagside - bliver det vådt, løber toilettet som tegn på en utæt cisterne. Reparer altid utætte cisterner og haner og undgå unødigt spild af vand.
  • Køb et sparetoilet - med stort og lille skyld. Det kan spare op mod halvdelen af toilettes vandforbrug, dvs. 13 procent af husstandens samlede vandforbrug.
  • Tag et brusebad i stedet for karbad. Der går nemt 180 liter vand til et karbad, men kun omkring 50 liter til et brusebad på ca. 5 min.
  • Luk for vandet, når du sæber dig ind. Du sparer ca. 30 liter.
  • Udgå rindende vand, når du børster tænder. Så bruger du kun ca. 1 liter i stedet for 10  liter og brug evt. et tandkrus. 
  • Få tjekket installationer som vandhane, bruser og toilet for utætheder.
  • Skift til sparebrusere og haner. En sparebruser bruger ca. 5 liter i min., mens en ikke-sparebruser bruger 12 liter eller mere i minuttet. Der er flere tusinde kroner at spare om året.
  • Monter et termostatblandings-batteri til bruser/kar. Der er op til 20 procent at spare.
Kvinde i brusebad
En vandspare behøver ikke at være klodset
  • Skru filtret af din vandhane, tag det med i butikken, find en pæn løsning - og spar 50 procent!

I køkkenet - Hvis opvasken er stor, så prop bare maskinen!

  • Fyld opvaskemaskinen helt op, før du stater maskinen. Der går typisk ca. 15 liter vand til en vask og helt op til 25 liter, hvis du har en ældre maskine.
  • Spar 2/3 af vandet, når du koger æg, kartofler, ris, pasta og grøntsager - få dl er oftest nok.
  • Undgå rindende vand til vask og opvask - brug en balje.
  • Rengøring af grøntsager - brug en balje.
  • Optøning af frosne varer - læg dem i køleskabet.
  • Skift pakninger på hanerne - så de ikke drypper.
  • Koldt drikkevand - ha altid en kande koldt vand i køleskabet.
Barn vasker lejetøjsbil
Hvor meget vand bruger vi?

En voksen bruger typisk lidt mere end 100 liter vand i løbet af et døgn, svarende til cirka 40 m³ vand i løbet af et år. En familie med to voksne og to børn bruger typisk 100-120 m³ i løbet af et år. Har I et højere forbrug, skal du kontrollere, om dine vandhaner lukker tæt, om toilettet løber, eller der er andre årsager til det høje forbrug.

Tøjvask og vanding - Spring bare forvasken over!

  • Fyld vaskemaskinen helt op hver eneste gang - uanset om maskinen har et 1/2-fyldningsprogram. Der bruges typisk 40-50 liter vand til en normal vask og helt op til 70 liter, hvis maskinen er en ældre model.
  • Skån miljøet og undgå vaskemidler med optisk hvidt, skyllemiddel, blegemiddel, parfume og farvestoffer.
  • Spring forvasken over.
  • Brug spareprogram, der reducerer forbruget af både vand og el.
  • Vask bil og cykel med spand, så bruger du ca. 20 liter - med slange kan du let bruge 200 liter. Eller kør bilen i en vaskehal, der renser og genbruger vandet til flere vaske.
  • Vand kun have, hvis det er nødvendigt. Med kande bruger du ca. 60 liter i stedet for 200 liter, hvis du bruger slange. 
  • Brug ikke kemikalier i haven. Det forurener grundvandet.
Bruser
Hvornår er det eget ansvar?
  • Har du haft et stort vandspild, skal du kontakte Tårnby Forsyning, som måske kan eftergive noget af vandregningen, hvis vandspildet kommer fra en skjult vandledning. 
  • Skyldes vandspildet derimod en utæt vandhane eller et toilet, der løber, skal du selv betale hele regningen.
Billede af vandhane og pige
Tegn på utætheder
  • Vedvarende sus i vandrørene.
  • Velvoksne græspletter i tørkeperioder.
  • Optøede jordområder mm. i frostperioder.
  • Usædvanlig vandstrøm i kloak og brønde.
  • Jordsætninger på grunden, i fortov eller vej.