Hvad kan du gøre?

Under kraftigere regn vil der også forekomme mere regn på din private grund. Der vil derfor være tiltag, som du kan have glæde af at overveje. Det gavner både dig, din nabo og i sidste ende alle andre, som er tilsluttet kloaknettet

Regnvand1

Her har vi samlet nogle gode råd

  • Reducer omfanget af asfalt og fliser, og brug i stedet en såkaldt permeabel belægning, som kan lade vandet trænge igennem, såsom græs, grus og fliser med gennemtrængelige fuger.
  • Opsaml regnvand i regnvandsbeholder til senere genanvendelse. Opsamlingen kan både ske i den lille skala med en regnvandstønde eller i stor skala med underjordisk beholder, hvor vandet kan bruges til husholdningen som toiletskyl og tøjvask.
  • Afled regnvand til regnbede og/eller såkaldte faskiner, som vil nedsive vandet i stedet for at det løber i kloakken sammen med spildevandet. Hvis du frakobler alt regnvand, kan TÅRNBYFORSYNING Spildevand A/S tilbagebetale 40 procent af tilslutningsbidraget for din ejendom.
  • Anlæg grønne tage, som kan optage og tilbage holde cirka 50 procent af den regn som falder på taget og dermed mindske presset på kloakkerne. De er også med til at isolere bygningen, sænke temperaturen i byen på varme dage og bidrage til biodiversitet. 

Husk, at det er grundejers eget ansvar at holde vand væk fra kælderen og arealer under terræn. Dette kan undgås ved af hjælp af tekniske løsninger som højvandslukke, pumpebrønd eller omfangsdræn.

Regnvand er en ressource

I stedet for at lede dit regnvand til kloakken, er der gode muligheder for, at du som haveejer kan udnytte dit regnvand. Regnvandet er en ressource, som kan gøre langt større nytte hos den private grundejer, i stedet for at blive ledt ud i kloakken, hvor det gøre mere skade en gavn.

Ved at frakoble dit regnvand fra kloakken og i stedet lede regnvandet til nedsivning eller opsamling i din have, kan du være med til at gøre en forskel i dit lokalområde.

I dag har cirka 230 private grundejere i det fælleskloakerede område i Tårnby Kommune frakoblet deres regnvand fra kloakken. Langt størstedelen afleder regnvandet til faskiner, men det er også muligt at få større gavn af regnvandet, inden det ledes til nedsivning. Ved at lave et regnbed, før regnvandet når faskinen, kan faskinen gøres mindre, og der skabes en frodig oase til blomster og insekter. Hvis der også placeres en tank til opsamling af regnvand, kan du desuden spare på forbruget af drikkevand. Der skal dog placeres en bimåler, hvis vandet bruges til toiletskyl og tøjvask, fordi der så skal der betales for det afledte spildevand.