Informationsmøde om fjernvarme i Dragør

Nyheder, Projekter

Dragør Kommune inviterer til informationsmøde om fjernvarme 17. april klokken 19 i Hollænderhallen.

Dragør

Dragør Kommune inviterer til informationsmøde om fjernvarme. Her er det muligt at høre mere om, hvordan man som grundejer ansøger om at få fjernvarme. Foto: Serj Sakharovskiy, Unsplash

Bor du i Dragør, og er du interesseret i at skifte til fjernvarme, eller er du i tvivl, om det er den rigtige varmeforsyning for dig?

Så er der nu mulighed for at høre meget mere om fjernvarme, når Dragør Kommune inviterer til informationsmøde i Hollænderhallen.

På mødet kan du høre mere om de aktuelle planer om at udbrede fjernvarmen i Dragør.

Hør om hvordan du tilmelder dig fjernvarmen

Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, giver en kort status på projektet, og du kan høre mere om, hvor fjernvarmen i Dragør kommer fra, da CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S) også vil holde oplæg.

Raymond Skaarup, der er direktør i Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme, vil samtidig fortælle om den praktiske del af fjernvarmeprojektet, og hvordan man som kunde tilmelder sig fjernvarmen.

Informationsmødet finder sted:

Tid: 17. april 2024, klokken 19.00-20.30
Sted: Hollænderhallen, Halvejen 3, 2791 Dragør
Tilmelding: Af praktiske hensyn er tilmelding til mødet nødvendigt. Du kan tilmelde dig her
Fristen for tilmelding er søndag 14. april 2024.

 

Program for informationsmødet
  • Borgmester Kenneth Gøtterup byder velkommen
  • CTR: Hvor kommer fjernvarmen fra, og hvorfor satser vi så meget på fjernvarme?
  • Raymond Skaarup fortæller om kunderejsen og den praktiske orientering om fjernvarme
  • Spørgsmål fra salen
Emne