Fantastisk god stemning ved vores stand til ’Stjerner i natten’
Masser af børn og voksne kiggede forbi til vores quiz om, hvad der ikke skal i toilettet - såsom engangsvaskeklude, hårboller, kondomer, bind og vatpinde. WC-papir må selvfølgeligt godt komme i og et rigtigt svar udløste en god håndfuld slik til børnene, en drikkedunk (bionedbrydelig) samt kampagnemateriale til de voksne fra vores kampagne ’Er det din? Toilettet er ikke en skraldespand!’
Sliklageret var hurtigt tømt
Efter kun to timer var vores sliklager allerede tømt. Tak til alle jer, der kiggede forbi vores stand til quiz og gode snakke. Vi hyggede os meget og glæder os til næste år. Også tak til alle de andre deltagere og arrangører for et rigtigt godt arrangement på Naturskolen.
Læs mere om arrangementet og se flere billeder på Stjerner i nattens facebookside: