FAQ: Spildevand
Her kan du finde svar på spørgsmål om spildevand
- Hvem har ansvaret for kloakken?
-
Normalt har forsyningen ansvaret for spildevandsstikledningen frem til matrikelskel.
Hvis fejlen er opstået i forsyningens del af ledningen, betaler forsyningen for udbedring af forholdet. Hvis fejlen derimod ligger i den private del, dvs. indenfor den private matrikel, så skal grundejeren selv betale.
Ring altid
Under alle omstændigheder bør du ringe til Tårnby Forsyning på tlf.: 32 46 20 30, da vi ikke kan betale for udbedringen på forsyningens del af ledningen, hvis vi ikke har haft mulighed for at besigtige forholdet.
Vejbrønde/kantstensbrønde
Vejbrønde eller kantstensbrønde tilhører altid vejens ejer, så hvis vejbrønden er tilstoppet, så skal du kontakte enten Tårnby Kommune eller din grundejerforening.
- Hvem har ansvaret for ledninger på privat grund?
-
Hvad angår ledninger på privat grund bedes du kontakte Byggesag hos Tårnby Kommune, da dette ikke ligger inde for Tårnby Forsynings ansvarsområde.
- Hvem har ansvar for kantstensbrønde?
-
Herunder vandpytter og defekte riste. Vejbrønde eller kantstensbrønde tilhører altid vejens ejer, så hvis vejbrønden er tilstoppet, så skal du kontakte enten Tårnby Kommune på tlf.: 32 46 06 30 eller din grundejerforening.
- Skadedyr - hvad gør jeg?
-
Hvis du oplever problemer med rotter eller lignende, bedes du kontakte Tårnby Kommune, som kan undersøge problemet. For eksempel med en rottefænger. Du kan også anmelde rotter direkte i kommunens selvbetjening.
- Kan jeg få mit tilslutningsbidrag retur?
-
I fælleskloakerede områder, er det muligt at få penge retur, hvis man frakobler regnvandet fra kloakken.
- Hvad er overløb?
-
Overløb er en slags sikkerhedsventil i de kloakrør, der både har regnvand og spildevand. Når det regner meget kraftigt, kommer der mere vand i kloakken, end der er plads til. Overløbsbygværk sikrer, at en mindre del af dette vand løber over under kontrollerede former.
- Hvad er strømpeforing?
-
Strømpeforing er, når en gammel vandledning fores med et nyt lag - en "strømpe" - inderst, som dermed gør ledningen tæt igen. Det er en effektiv og ikke mindst billigere metode end helt at udskifte ledningen – med både gravearbejde og dermed potentielle gener af trafikken til følge.